Beh sammen: L 115, B 53 og B 61.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at sikre, at der bliver taget hensyn til barnets bedste i konfliktfyldte forældremyndigheds- og samværssager:

- Det skal tydeligt fremgå af love og forskrifter, at det er hensynet til barnets bedste, der skal være grundlaget for alle afgørelser om forældremyndighed og samvær.

- Et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, skal have ret til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

- Myndighederne må ikke tvinge børn til samvær mod deres vilje. Ved spørgsmål om anvendelse af tvangsfuldbyrdelse skal der altid indhentes en forudgående børnesagkyndig vurdering, og der skal altid tilkaldes en uvildig person til at varetage barnets tarv under sagen. Den uvildige person bør så vidt muligt være en, som barnet i forvejen har tillid til.

- Forældre skal have pligt til at gennemføre samvær med barnet, når der er tale om overvåget samvær. Gentagen misligholdelse skal kunne medføre tab af retten til samvær, medmindre hensynet til barnet taler imod det.

- En forælder, der ikke har haft kontakt til sit barn i 3 år, skal miste retten til at søge om samvær, medmindre hensynet til barnet taler imod det.

- Børn skal have samme retsbeskyttelse i samværssager, som de har i anbringelsessager.

- Forældre, der er blevet skilt, skal have bedre muligheder for at indgå i støttenetværk med andre forældre.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for fremsættelsen af beslutningsforslaget var, at statsamtsjurister over hele landet havde udtrykt bekymring over, at forældrenes rettigheder som oftest blev sat i centrum på bekostning af barnets i konfliktfyldte forældremyndigheds- og samværssager.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 15 (DF og KRF) stemte for, 45 (V og KF) imod; 46 (S, SF, RV og EL) stemte hverken for eller imod.