Luk

Luk
Luk

Luk

F 41 Hvad kan regeringen oplyse om den danske alkoholkultur - især børns og unges alkoholforbrug - med udgangspunkt i markedsføring, køb og salg, udskænkning, forældres og skolers ansvar med mere?

Af: Tove Videbæk (KrF), Bodil Kornbek (KrF), Mogens Nørgård (KrF) og Jann Sjursen (KrF)
Til: Socialminister Henriette Kjær (KF) Indenrigs- og sundhedsminister og Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2002-03
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 61. Af Tove Videbæk (KRF), Eva Kjer Hansen (V), Poul Qvist Jørgensen (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Villy Søvndal (SF) og Kim Sejr (RV).

Fremsat ............... FF 5410
Vedtaget ............... FF 5430

Fuld tekst:

V 61. Af Tove Videbæk (KRF), Eva Kjer Hansen (V), Poul Qvist Jørgensen (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Villy Søvndal (SF) og Kim Sejr (RV):

»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der er iværksat en kampagne for at gøre butiksansatte og forældre opmærksomme på børn og unges alkoholforbrug.

Folketinget er meget optaget af børns og unges tidlige og store forbrug af alkohol og opfordrer derfor regeringen til inden udgangen af oktober 2003 i Folketinget at redegøre for de initiativer, som regeringen vil tage med henblik på at nedbringe bøms og unges alkoholforbrug.

Redegørelsen skal bl.a vedrøre problemer med markedsføring, køb og salg, udskænkning, forældres og skolers ansvar m.m.

Endvidere skal der redegøres for, hvilke planer der foreligger for fremtidige undersøgelser m.v. vedrørende alkohol generelt og specifikt vedrørende børns og unges forbrug.

Endelig skal der redegøres for, hvilke konsekvenser regeringen vil drage og har draget af rapporten »Den offentlige indsats på alkoholområdet« (Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen).«

Afstemning:

V 61 vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF); 1 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Poul Qvist Jørgensen (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Villy Søvndal (SF), Kim Sejr (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)