Luk

Luk
Luk

Luk

L 111 Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og andre love og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.

(Medtagelse af hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Titel ændret 18/3 03 fra: Forslag til lov om ændring af lov om visse spil, lotterier og væddemål og lov om Det Danske Klasselotteri A/S og om ophævelse af lov om væddemål i forbindelse med heste- og hundevæddeløb.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medtager hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen for tips- og lottomidler. Samtidig indebærer loven visse ændringer af fordelingsnøglen for tips- og lottomidlerne.

Færøerne og Grønland tages ud af fordelingsnøglen, således at overskud fra spil på Færøerne og i Grønland tilfalder disse dele af riget, uden at der betales statsafgift heraf.

Straffebestemmelserne vedrørende formidling og udbud af spil, der ikke er opnået bevilling til, moderniseres.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at afbøde virkningerne for hestevæddeløbssporten, som følge af at garantiordningen med Dansk Tipstjeneste var udløbet, og dermed medvirke til at fastholde denne sport, som giver attraktive spilobjekter. Desuden ønskede regeringen at modvirke en udhuling af Tipstjenestens spillegrundlag gennem en modernisering af forbuddet mod formidling og markedsføring af ulovlige spil.

Med skatteministerens ændringsforslag i betænkningen skete der bl.a. en præcisering vedrørende kompetencefordelingen mellem Dansk Ungdoms Fællesråd og Tipsungdomsnævnet. Med skatteministerens ændringsforslag uden for betænkningen til anden behandling af lovforslaget blev Grønland på linje med Færøerne taget ud af fordelingsnøglen.

Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (V, S, KF, og KRF) mod 26 (DF, SF og EL); 5 (RV) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Leif Mikkelsen (V), Ole Stavad (S), Colette L. Brix (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL), Mogens Nørgård (KrF) og Tórbjørn Jacobsen (TF)