Luk

Luk
Luk

Luk

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring.

(Etablering af personlige elektroniske medicinprofiler og indførelse af mulighed for at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven indføres personlige elektroniske medicinprofiler, som er en oversigt over de lægemidler, som en medicinbruger er i behandling med. Loven giver desuden hjemmel til at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med at indføre personlige elektroniske patientjournaler var at hæve behandlingskvaliteten og patientsikkerheden i Danmark.

Formålet med at skabe hjemmel til at opkræve gebyr for godkendelse af ernæringspræparater var at give Sundhedsstyrelsen mulighed for at opkræve et gebyr, der alene skulle dække omkostningerne ved godkendelsen.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 9 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Preben Rudiengaard (V), Sophie Hæstorp Andersen (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Lene Garsdal (SF), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)