Luk

Luk
Luk

Luk

L 182 Forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer.

(Udvidet anvendelsesområde, forsigtighedsprincip m.v.).

Af: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven ændres lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000, idet det præciseres, at lovens anvendelsesområde også omfatter regulering af primærprodukter og primærproduktion samt distribution og markedsføring, indførsel fra tredjelande, eksport og transport. Lovens anvendelsesområde udvides til også at gælde fiskemel og fiskeolie.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det var fremsat for at gøre det muligt at efterleve de fællesskabsbestemmelser, som fastsættes i forbindelse med foder- og fødevaresikkerhed på baggrund af »jord til bord«-strategien, som fremgår af Europa-Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed (KOM(1999)719).

Med lovforslaget tilpasses foderstofloven de krav, der stilles i forbindelse med myndighedernes håndtering af bl.a. forsigtighedsprincippet, således at der på et tidligt tidspunkt kan reageres over for indikationer om, at et foderstof muligvis kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 103 stemmer.
Partiernes ordførere
Henrik Vestergaard (V), Niels Sindal (S), Christian H. Hansen (DF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)