Luk

Luk
Luk

Luk

L 29 Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenå.

Af: Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver hjemmel til at forlænge den koncession, som Gudenaacentralen (Tangeværket) har til at udnytte vandkraften i Gudenå, med yderligere 5 år, dvs. indtil den 8. januar 2008.

Ved lov nr. 1274 af 20. december 2000 blev koncessionen forlænget med 2 år med henblik på belysning af konsekvenserne af forskellige løsningsmodeller for en fremtidig faunapassage ved Tange Sø.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at en yderligere forlængelse på 5 år var nødvendig af hensyn til afklaring af de fremtidige forhold samt af finansieringsspørgsmålet.

Lovforslaget vedtaget med 69 stemmer (V, DF, KF, RV og KRF) mod 2 (EL); 40 (S og SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Helga Moos (V), Pernille Blach Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)