Luk

Luk
Luk

Luk

L 65 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove.

(Forenkling).

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder følgende:

- Indberetningspligt for arbejdsgivere vedrørende adressen for ansattes arbejdsplads og deres ansættelsesperiode.

- Bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte særlige regler for indberetning af renter på studielån.

- En ophævelse af reglerne om, at en pårørende kan pålægges tillægsskat ifølge dødsboskatteloven.

- Ophør af krav om sikkerhedsstillelse, når en virksomhed har en formue på mindst 125.000 kr. og i de seneste 18 måneder har indbetalt moms, A-skat m.v. rettidigt. Der gives samtidig mulighed for en tidligere frigivelse af sikkerhedsstillelsen.

- Afgiftsfritagelsesperioden for mindre solcelleanlæg forlænges med 4 år.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var et udslag af regeringens ønske om, at den offentlige sektor blev gjort enklere til gavn for såvel borgere og virksomheder som for skatte- og afgiftsmyndighedeme. Forenklingstiltagene i lovforslaget indgik således også i regeringens handlingsplan for forenklinger og administrative lettelser fra august 2002.

Forslaget om indberetningspligt vedrørende arbejdsplads m.v. samt forslaget om bemyndigelse til skatteministeren vedrørende indberetning af studielån havde til formål at muliggøre fortryk af oplysninger om befordringsfradrag og studielånsrenter på selvangivelsen.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Jens Peter Vernersen (S), Mikkel Dencker (DF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Mogens Nørgård (KrF)