Luk

Luk
Luk

Luk

B 11 Forslag til folketingsbeslutning om udbud af retten til at efterforske og indvinde olie og gas i Nordsøen efter 2012.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Behandlet sammen: B 7 og B 11.

Efter 1. beh. henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen med virkning fra 2012 at gennemføre en udbudsrunde for alle eller hovedparten af de områder, der var omfattet af A.P. Møller - Mærsks eneretsbevilling.

Økonomi- og erhvervsministeren indgik den 29. september 2003 en aftale med A.P. Møller - Mærsk om fortsættelse af virksomheden i henhold til eneretsbevillingen til efterforskning og indvinding af kulbrinter frem til og med den 8. juli 2042. Ministeren anmodede med beslutningsforslag nr. B 7 om Folketingets samtykke til aftalen. Der henvises til omtalen af dette forslag.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne fandt det uforståeligt og inkonsekvent, at regeringen gik efter at sælge store dele af aktiverne i Nordsøen - retten til indvinding af olie og gas i 30 år - til ét bestemt selskab uden at gennemføre en udbudsrunde med henblik på at sikre, at staten opnåede den bedst mulige pris.
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Erik Mortensen (S), Aase D. Madsen (DF), Helle Sjelle (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Martin Lidegaard (RV), Bodil Kornbek (KrF) og Keld Albrechtsen (EL)