Luk

Luk
Luk

Luk

B 207 Forslag til folketingsbeslutning om en prioriteret regionalpolitisk beskæftigelsesindsats.

Af: Jørn Jespersen (SF) og Kristen Touborg (SF)
Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremlægge en plan for en prioriteret regionalpolitisk indsats til gavn for beskæftigelsen, som skulle omfatte følgende elementer:

- En satsning på fremtidens erhverv, herunder ikke mindst inden for vedvarende energi.

- Tiltag for at skabe flere arbejdspladser i det lokale landbrug og forædlingsindustrien.

- Tiltag for at gøre de pågældende områder til grønne foregangsområder med henblik på kloak- og vandledninger, forurenet jord, energibesparelser m.v.

- En styrkelse af uddannelsesindsatsen i disse områder, ikke mindst for de mange arbejdsløse.

- Udvikling af nye modeller for at sikre udflytning af statslige arbejdspladser til områderne, bl.a. andet gennem etablering af satellitkontorer i form af lokale kontorhuse.

- Sikring af, at nye arbejdspladser, der modtog statstilskud, i stort omfang blev placeret i områderne.

- En målsætning om, at arbejdsløsheden i disse områder i år 2010 skulle nedbringes til landsgennemsnittet eller derunder.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at hensigten med forslaget var at forsøge at bryde den onde cirkel i udkantsområderne, hvor arbejdsløsheden steg mere end i resten af landet.