Luk

Luk
Luk

Luk

F 18 Hvad agter regeringen at foretage sig for at sikre, at Velfærdskommissionen fremlægger flere alternative forslag til, hvordan velfærdssamfundet kan indrettes, således at vælgerne får reelle valgmuligheder?

Til: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 2003-04
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 55. Af Ole Sohn (SF) og Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............. FF 5389
Bortfaldet ............. FF 5419

V 56. Af Jens Rohde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Barfoed (KF).

Fremsat ............. FF 5390
Vedtaget .............. FF 5419

Fuld tekst:

V 55. Af Ole Sohn (SF) og Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at rammerne for Velfærdskommissionens arbejde er for snævre, opfordres regeringen til at ændre kommissorium, sammensætning og tidsplan for Velfærdskommissionen med henblik på at sikre vælgerne reelle valgmuligheder for en fremtidig velfærdsstrategi, herunder sikre, at der fremlægges analyser af

- en velfærdsstrategi baseret på fri og lige adgang til velfærdsydelser frem for stigende brugerbetaling og forsikringsmodeller,

- en beskæftigelsesstrategi, der kan nedbringe arbejdsløsheden markant,

- en forskningsstrategi for, hvordan Danmark kan leve op til Barcelonamålsætningen om investering i forskning på 3 pct. af BNP i 2010,

- en uddannelsesstrategi, der kan sikre alle unge en kompetencegivende uddannelse,

- en efteruddannelsesstrategi, der kan sikre løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, og

- en velfærdsstrategi baseret på øget forebyggelse inden for arbejdsmiljø og social- og sundhedsområderne.«

V 56. Af Jens Rohde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Barfoed (KF):

»Folketinget konstaterer,

- at Velfærdskommissionen har fået frie hænder til at tilrettelægge sit arbejde og beslutte, hvilke temaer, den vil tage op,

- at Velfærdskommissionens forslag skal respektere målsætningen om, at nuværende generationer ikke efterlader en ufinansieret regning til kommende generationer, og

- at Velfærdskommissionen skal arbejde åbent og dermed bidrage til en bred debat med borgerne og Folketingets partier om indretningen af det danske velfærdssamfund med det overordnede sigte at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden.«

Afstemning:

V 56 vedtaget med 57 stemmer (V, DF og KF) mod 45 (S, SF, RV, EL og KD).

V 55 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jens Rohde (V), Frank Jensen (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)