Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).
Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.
Loven indebærer
- indsættelse af diskriminationskriteriet tro i forskelsbehandlingsloven,
- lovfæstelse af definitionen af forskelsbehandling og af proportionalitetsprincippet,
- indførelse af delt bevisbyrde i sager om forskelsbehandling,
- beskyttelse mod repressalier som følge af en klage om ligebehandling, samt
- at lønmodtagere, der forskelsbehandles på grund af race eller etnisk oprindelse, kan klage til Institut for Menneskerettigheder.
Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 152 fra folketingsåret 2002-03, jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 154. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev der vedtaget et ændringsforslag, som etablerede en klageadgang til Institut for Menneskerettigheder for lønmodtagere, som mente, at de havde været udsat for forskelsbehandling på baggrund af race eller etnisk oprindelse.
Denne klageadgang var en udvidelse af den kompetence, som Institut for Menneskerettigheder havde fået med § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling til bl.a. at behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, j f. lovforslag nr. L 155 (forslag til lov om etnisk ligebehandling), jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 156.
Spørgsmålet om klageadgang for lønmodtagere var medvirkende årsag til, at lovforslag nr. L 152 ikke kunne vedtages i folketingsåret 2002- 03, og medførte også, at Socialdemokratiet fremsatte lovforslag nr. L 37.
Lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (V, S, KF, SF, RV, EL, KD og Anders Møller (UFG)) mod 12 (DF).