Luk

Luk
Luk

Luk

B 68 Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med sygesikringstilskud til diætbehandling af overvægtige børn og unge hos autoriserede kliniske diætister.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag om gennemførelse af et forsøgsprojekt, hvor overvægtige børn og unge mellem 0 og 18 år kunne få sygesikringstilskud på 60 pct. til diætistbehandling efter lægehenvisning. Der skulle afsættes 15 mio. kr. årligt til forsøgsprojektet, som skulle evalueres efter 3 år.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at Danmark de seneste år havde oplevet en voldsom stigning i antallet af overvægtige børn og unge, og at man med en tidlig indsats over for overvægtige børn og unge med familiær disposition for fedme kunne nedsætte disse personers risiko for at blive overvægtige som voksne.
Partiernes ordførere
Jens Christian Larsen (V), Lone Møller (S), Birthe Skaarup (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Birgitte Møller (RV), Tove Videbæk (KD) og Line Barfod (EL)