Luk

Luk
Luk

Luk

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven.

Af: Aage Frandsen (SF) og Anne Baastrup (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag om en udvidelse af kredsen af medier omfattet af medieansvarsloven.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne fandt det utilfredsstillende, at det var op til det enkelte medie at vurdere, om mediet ønskede at indgive anmeldelse til Pressenævnet, og at medieansvarsloven ikke indeholdt en tidssvarende, entydig og bindende afgræsning af, hvilke medier der var omfattet af loven. Formålet med beslutningsforslaget var at få ændret dette ved at udvide kredsen af medier, som var omfattet af medieansvarsloven.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KD)