Luk

Luk
Luk

Luk

L 88 Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Ophævelse af varighedsbegrænsing).

Af: Aage Frandsen (SF), Villy Søvndal (SF) og Ole Sohn (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget ophævede tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge.

Tanken med lovforslag var at forhindre situationer, hvor sygemeldte overgik til kontanthjælp efter udløbet af de maksimalt 52 uger, hvor der kunne udbetales sygedagpenge, uden at der skete en afklaring af den sygemeldtes situation og fremtid. Lovforslaget skulle tilskynde kommunerne til at iværksætte en indsats over for den sygemeldte, idet udgifterne til dagpenge efter 52. uge afholdes af kommunerne.

Lovforslaget var en stort set uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 211 fra folketingsåret 2003-04. Dette lovforslag var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 40 fra folketingsåret 2001-02 (2. samling), jf. Årbog & Registre 2001-02 side 296.