Luk

Luk
Luk

Luk

B 69 Forslag til folketingsbeslutning om hjælp og frihed til ofre for menneskehandel.

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden udgangen af 2006 at gennemføre en række tiltag for at hjælpe og beskytte mennesker, der havde været udsat for forbrydelse relateret til menneskehandel, bl.a. gennem oprettelsen af et center for akut modtagelse og hjælp. Centeret skulle endvidere stå for opsamling af viden samt deltage i internationalt samarbejde med henblik på forebyggelse af menneskehandel.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for beslutningsforslaget var, at forslagsstillerne ikke fandt, at den hidtidige danske indsats for at hjælpe ofre for menneskehandel havde været tilstrækkelig. Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at det foreslåede centers arbejde burde være et led i et fællesnordisk projekt.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Kirsten Brosbøl (S), Tina Petersen (DF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV), Anne Baastrup (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)