Luk

Luk
Luk

Luk

L 44 Forslag til lov om ændring af søloven.

(Ansvar for forureningsskade forvoldt af bunkerolie og ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven forbedrer retsstillingen for ofre, der har været udsat for søtransportforurening hidrørende fra farlige og forurenende stoffer, de såkaldte HNS-stoffer. Der bliver således indført et objektivt ansvar for rederne, og der bliver etableret en international erstatningsfond. For skibe over 1.000 bruttoregisterton indføres der krav om tvungen forsikring for forureningsskader vedrørende bunkerolie.

De to internationale konventioner om ansvar ved søtransport, HNS-konventionen og bunkerkonventionen, blev med loven gennemført i dansk lovgivning, og regeringen fik dermed mulighed for at ratificere konventionerne.

Lovforslaget var samtidig en opfølgning på de tilsagn, som regeringen gav i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 190 fra folketingsåret 2003-04 om forbedring af sikkerheden i de indre danske farvande, jf. Årbog & Registre 2003-04.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Niels Sindal (S), Jørn Dohrmann (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Poul Erik Christensen (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Frank Aaen (EL)