Luk

Luk
Luk

Luk

L 1 Forslag til lov om ændring af tronfølgeloven.

(Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen - fremsat i henhold til proceduren i grundlovens § 88).

Af: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 2005-06
Status: 3. behandlet/vedtaget
Formålet med loven er at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til arvefølgen til tronen. Den fortrinsret, som den gældende tronfølgelov giver mandlige arveberettigede, finder regeringen utidssvarende. Samtidig ændres en række bestemmelser i tronfølgeloven, således at der i fremtiden henvises til kongen eller den regerende dronning.
Tronfølgeloven har grundlovsrang, hvorfor de foreslåede ændringer af tronfølgeloven skal vedtages efter proceduren i grundlovens § 88. Det betyder, at loven, der blev vedtaget af Folketinget den 2. juni 2006, på ny efter et folketingsvalg skal vedtages af Folketinget i uændret form. Herefter skal loven inden et halvt år vedtages ved en folkeafstemning, hvor et flertal af de vælgere, der deltager i afstemningen, stemmer for forslaget, og hvor dette flertal udgør mindst 40 pct. af de stemmeberettigede.
Lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (V, S, DF, KF, RV, SF og EL); 1 (Simon Emil Ammitzbøll (RV)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Svend Auken (S), Søren Krarup (DF), Niels Helveg Petersen (RV), Ole Sohn (SF) og Frank Aaen (EL)