Luk

Luk
Luk

Luk

B 15 Forslag til folketingsbeslutning om en etisk offentlig indkøbs- og investeringspolitik.

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Beslutningsforslaget havde til formål at pålægge regeringen at sikre, at der i alle kontrakter om offentlige indkøb af varer eller tjenesteydelser blev indskrevet sociale klausuler i kontraktvilkårene, der sikrede, at leverandører og underleverandører levede op til grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder.

Det Politisk-Økonomiske Udvalg afgav den 4. juni 2007 beretning over forslaget, hvori udvalget bl.a. opfordrede regeringen til inden den 1. oktober 2007 at udarbejde en samlet redegørelse for de regler, der gjaldt vedrørende grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder, når offentlige institutioner købte eller investerede.
Partiernes ordførere
Pia Larsen (V), Mette Gjerskov (S), Kim Christiansen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Elisabeth Geday (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Frank Aaen (EL)