Luk

Luk
Luk

Luk

F 15 Hvad kan regeringen oplyse om erfaringerne med handlingsplanen til bekæmpelse af kvindehandel, og hvorledes agter regeringen at styrke og forankre indsatsen mod kvindehandel fremover?

Til: Minister for ligestilling Eva Kjer Hansen (V) Justitsminister , Lene Espersen (KF) Socialminister og Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2006-07
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 27. Af Kirsten Brosbøl (S), Lone Dybkjær (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL).

Fremsat 12-12 06 ...... FF 2282
Bortfaldet 14-12 06 ...... FF 2445

V 28. Af Anne-Mette Winther Christiansen (V), Louise Frevert (DF) og Tom Behnke (KF).

Fremsat 12-12-06 ...... FF 2284
Vedtaget 14-12-06 ....... FF 2445

Fuld tekst:

V 27:

»Folketinget anerkender, at regeringen med opbakning fra satspuljepartierne har iværksat en handlingsplan om bekæmpelse af kvindehandel, hvoraf alle elementer nu er gennemført, men konstaterer, at den samlede indsats har været mangelfuld.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til en markant styrkelse af bekæmpelsen af alle former for menneskehandel i en ny handlingsplan, der bl.a. indeholder følgende:

- Styrket indsats over for bagmændene.

- Justitsministeren skal aflægge rapport til Folketinget om effekterne af politiindsatsen senest den 1. juni 2008.

- Styrket social indsats, herunder landsdækkende opsøgende arbejde, ubetinget udvidelse af refleksionsperioden til minimum 90 dage med mulighed for meningsfyldte aktiviteter samt hjælp til rehabilitering i hjemlandet.

- Øremærkede midler til oplysningskampagner, særlig med henblik på at nedbringe efterspørgslen.

- Styrket indsats for handlede bøm med klarere lovregler, ansvarsfordeling og procedurer.

- Udpegning af en uafhængig national rapportør, der årligt aflægger rapport til Folketinget.

- Øget internationalt samarbejde med fokus på forebyggelse og hjælp til ofrene.«

V 28: »Folketinget anerkender, at regeringen med opbakning fra satspuljepartierne har udarbejdet en handlingsplan om bekæmpelse af kvindehandel, herunder etableret:

- opsøgende arbejde blandt udenlandske kvinder i prostitution,

- et beskyttet hus for ofrene,

- mulighed for ophold på to af landets krisecentre,

- netværk af internationale ngo'er i hjemlandene,

- informationsmateriale på 11 sprog og

- hotline for både ofre og kunder.

Folketinget noterer sig, at justitsministeren med strategien mod prostitutionens bagmænd har taget initiativ til at styrke den politimæssige indsats mod kvindehandel.

Folketinget bemærker med tilfredshed, at regeringen agter at styrke indsatsen mod alle typer af menneskehandel med særligt fokus på at

- give ofre for menneskehandel, der samarbejder med myndighederne om forberedt hjemsendelse, en udrejsefrist på op til 100 dage,

- støtte ofrene ved at forbedre de sociale tilbud i Danmark,

- forebygge menneskehandel ved øget internationalt samarbejde og øge befolkningens viden og

- oprette et Videns- og Koordinationscenter for Menneskehandel.«

Afstemning:

V 28 vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 10 (RV og EL); 38 (S og SF) stemte hverken for eller imod.

V 27 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Kirsten Brosbøl (S), Louise Frevert (DF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL)