Luk

Luk
Luk

Luk

L 114 Forslag til lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love.

(Professionelle foreninger).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Formålet med loven er at skabe en lempeligere regulering af foreninger, der alene henvender sig til professionelle investorer - som f.eks. pensionskasser. Loven medfører en opdeling mellem foreninger, der henvender sig til institutionelle investorer, og foreninger, der henvender sig til almindelige investorer. Dette sker ved at indsætte et kapitel i loven, som særskilt retter sig mod foreninger, der alene henvender sig til professionelle investorer. Foreningerne får betegnelsen professionelle foreninger. Sondringen mellem professionelle og ikkeprofessionelle investorer fastlægges med udgangspunkt i den definition af professionelle kunder, der er i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).

Samtidig smidiggøres regleme for investeringsforeningerne og specialforeningerne, så de får en låneadgang på 10 pct. af formuen til kortvarig finansiering af afvikling af handler. Investeringsrammen for placeringsforeninger gøres herudover mere fleksibel.

Endelig ændres reglerne for investeringsforvaltningsselskaber og depotselskaber, så disse selskaber henholdsvis kan administrere og være depotselskab for professionelle foreninger. Der foretages også konsekvensrettelser i lov om finansiel virksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL).
L 114 vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), Frode Sørensen (S), Colette L. Brix (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Poul Erik Christensen (RV) og Poul Henrik Hedeboe (SF)