Luk

Luk
Luk

Luk

L 120 Forslag til lov om ændring af patentloven. (Indførelse af regler for tilladte handlinger foretaget i forbindelse med opnåelse af markedsføringstilladelser for lægemidler m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven betyder en justering af patentloven med henblik på at implementere dele af en række EU-direktiver på lægemiddelområdet. Det præciseres, at en kopiproducent i den periode, hvor et originalt lægemiddel er patentbeskyttet, kan foretage alle nødvendige forberedelser, så produktion og salg af et kopiprodukt kan ske, i det øjeblik patentbeskyttelsen udløber. Loven indebærer også, at der kan foretages undersøgelser, studier og forsøg med patenterede lægemidler med henblik på at opnå markedsføringstilladelse for helt nye produkter.

Derudover har loven til formål at foretage en harmonisering af de danske regler for patent på nye anvendelser af kendte lægemidler. Derved kommer patentloven til at afspejle en ændring af Den Europæiske Patentkonvention, der træder i kraft den 13. december 2007. Endelig foretages en ændring af reglerne for forældelse af erstatningskrav.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
L 120 enstemmigt vedtaget med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), Jens Christian Lund (S), Colette L. Brix (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Poul Erik Christensen (RV) og Poul Henrik Hedeboe (SF)