Luk

Luk
Luk

Luk

L 101 Forslag til lov om ændring af sømandsloven og lov om sikkerhed til søs.

(Afskaffelse af tilskud til lægeundersøgelse og tilbageholdelse af skibe til sikring af bødekrav).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Det er et krav i sømandsloven, at man gennemgår en lægeundersøgelse med tilfredsstillende resultat for at kunne arbejde om bord på et skib. Hidtil har staten betalt for udgifteme til disse lægeundersøgelser. Loven fastsætter, at det fremover vil være arbejdsgiveren, som skal betale for undersøgelsen. Lægeundersøgelsen koster 550 kr., og de årlige udgifter beløber sig til ca. 5,0 mio. kr.

Loven vil medføre en årlig besparelse for staten på ca. 2,1 mio. kr. i 2008, stigende til ca. 5 mio. kr. i 2011, hvor tilskuddet er endeligt udfaset. Med vedtagelse af ændringsforslag fra økonomi og erhvervsministeren fastsættes det, at staten fortsat finansierer udgiften til den obligatoriske lægeundersøgelse af elever, som optages på de godkendte maritime uddannelser, og som ikke har indgået en uddannelsesaftale med et godkendt rederi. Loven ændrer også lov om sikkerhed til søs som led i opfølgningen på regeringens handlingsplan »Danmark som Europas førende søfartsnation« fra 2006. Loven indeholder bestemmelser, der muliggør tilbageholdelse af skibe med henblik på inddrivelse afbøder og dermed bedre mulighed for retsforfølgelse.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 113 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Niels Sindal (S), Colette L. Brix (DF), Karsten Hønge (SF), Mike Legarth (KF), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL) og Anders Samuelsen (NY)