Efter 1. behandling henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Lovforslaget indebar en lang række ændringer, særlig af sundhedsloven, hvoraf en del skulle ses i sammenhæng med den af regeringen foreslåede kvalitetsreform. Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes:

Trinvis indførelse af udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for bøm og unge på det psykiatriske område.

Patienter skulle have udvidet frit valg, når sygehuset aflyste en undersøgelse eller behandling.

Patientkontoreme fik til opgave at vejlede de praktiserende læger og speciallæger om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., og det foresloges lovfæstet, at patienter havde ret til at få en kontaktperson ved behandling på sygehus.

Med lovforslaget fik ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndigelse til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger fra Medicinprofilen til kommunemes elektroniske omsorgsjournaler og de elektroniske patientjournalsystemer på sygehuse og i lægepraksis.

Det foresloges at flytte myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til kommunerne. Det foresloges endvidere, at der blev skabt grundlag for et gradueret plejehjemstilsyn. Derudover foresloges det, at kravene til ind- og udskolingsundersøgelser af børn blev gjort mere fleksible, så ikke kun læger, men også sundhedsplejersker kunne gennemføre dem.

Lovforslaget foreslog oprettet et nationalt forebyggelsesråd og nedlæggelse af Motions- og Ernæringsrådet.

Lovforslag nr. L 141 blev ved andenbehandlingen delt i to lovforslag, L 141 A og L 141 B, jf. omtalen af disse.