Luk

Luk
Luk

Luk

L 167 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven.

(Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven er et led i aftalen om finansloven for 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Ny Alliance og indeholder forslag om mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død.

Loven indeholder for det første fjemelse af kravet om, at der skal være tale om hovedaktionæraktier ved overdragelse i levende live af aktier med succession (det vil sige, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling).

For det andet sænkes et krav om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmeværdien til den enkelte person til mindst 1 pct. af aktiekapitalen ved overdragelse i levende live af aktier med succession.

Derudover ændres der nogle uhensigtsmæssige generationsskifteregler, som kunne give besynderlige resultater til ugunst for den skattepligtige. Der er tale om følgende ændringer:

- Mere plads til uddannelse og udvikling af nær medarbejder før overdragelse af såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf med succession.

- Overdragelse af såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf til en tidligere ejer med succession.

- Bedre mulighed for succession i erhvervsmæssig del af ejendom.

- Bedre vilkår for efterlevende ægtefælle.

- Ægtefælles overtagelse af etableringskontoindskud.

Loven har virkning fra og med den 1. januar 2009. Loven medfører udskydelse af skattebetalinger og dermed et varigt provenutab for det offentlige svarende til ca. 50 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og NY) mod 47 (S, SF, RV og EL).
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og NY) mod 47 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), René Skau Björnsson (S), Pia Adelsteen (DF), Jesper Petersen (SF), Lars Barfoed (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Per Clausen (EL) og Anders Samuelsen (NY)