Luk

Luk
Luk

Luk

B 64 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed.

Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet
Forslaget ville pålægge regeringen at nedsætte et uafhængigt nævn til at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Offentligt ansatte skulle kunne henvende sig til nævnet anonymt for at få rådgivning og støtte, når de overvejede at bruge deres ytringsfrihed til at fortælle om forholdene på deres arbejdsplads. Ud over at rådgive og støtte skulle nævnet videreudvikle metoder til at skabe og forbedre en åben dialog i den offentlige sektor.

Baggrunden for forslaget var, at man ville skabe bedre muligheder for, at offentligt ansatte kunne ytre sig problemfrit.

Med forslaget skulle der desuden indføres regler om omvendt bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskedigedes, forflyttedes eller udsattes for lignende sanktioner fra arbejdsgiverens side, efter at de havde brugt deres grundlovssikrede ytringsfrihed.
Partiernes ordførere
Søren Pind (V), Lise von Seelen (S), Pia Adelsteen (DF), Anne Baastrup (SF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV), Line Barfod (EL) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)