Luk

Luk
Luk

Luk

L 198 Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og lov om rettens pleje.

(Betænkningstid forud for tvangsbehandling, oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen, udvidet eksternt tilsyn med tvangsfikseringer m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Med loven indføres en maksimal betænkningstid på 3 dage forud for beslutning om tvangsbehandling. Derudover indføres der hjemmel til oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk Afdeling, Region Sjælland, i en forsøgsperiode på 4 år. Endelig indføres der pligt til en ugentlig lægelig vurdering af tvangsfikseringer, der strækker sig ud over 48 timer, ved en uvildig læge.
Lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (V, S, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 20 (SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)).
Partiernes ordførere
Sophie Løhde (V), Karen J. Klint (S), Liselott Blixt (DF), Özlem Sara Cekic (SF), Vivi Kier (KF), Anne Marie Geisler Andersen (RV) og Per Clausen (EL)