Luk

Luk
Luk

Luk

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om landinspektørvirksomhed og lov om afgift ved udstykning m.m.

(Ophævelse af eneretten til matrikulært arbejde m.m. i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt registrering af forandringer af ejendommes grænser mod søterritoriet).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven ophæver den eneret, som Københavns og Frederiksberg Kommuner havde på at udføre matrikulære arbejder inden for deres geografiske område. Privat praktiserende landinspektører kan fremover udføre disse arbejder i fri konkurrence som i landets øvrige kommuner.

Matrikelmyndigheden fra de to kommuner flyttes til Kort- og Matrikelstyrelsen, som herefter bliver matrikelmyndighed for hele landet.

Det skal fremover registreres i matriklen, hvis en ejendom afgiver areal til søterritoriet, ved at dele af ejendommen graves bort. Det hænger sammen med, at det registrerede areal bliver anvendt ved beregningen af bebyggelsesprocenten.
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 39 (S, SF og EL).
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Thomas Jensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Nanna Westerby (SF) og Knud Kristensen (KF)