Luk

Luk
Luk

Luk

L 4 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden.

(Oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.).

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Loven indeholder flere elementer. Hovedelementet er oprettelse af et Center for Energibesparelser, som på tværs af alle sektorer og energiarter skal understøtte realiseringen af omkostningseffektive energibesparelser. Endvidere oprettes et Energispareråd, som skal rådgive klima- og energiministeren om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede energispareindsats. Endelig nedlægges Elsparefonden, da dens arbejde indgår i det ny Center for Energibesparelser. Loven skal bidrage til en styrket og bedre koordineret indsats vedrørende energibesparelser. Baggrunden er bl.a. en aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (V og KF), S, DF, SF, RV og NY om dansk energipolitik i årene 2008-11.
Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 1 (EL)
Partiernes ordførere
Jens Kirk (V), Ole Hækkerup (S), Per Dalgaard (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Per Ørum Jørgensen (KF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL)