Luk

Luk
Luk

Luk

L 70 Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond.

(Dækning af indeståender på frit valg-ordninger og digitalisering af opkrævningsprocedure).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Lovforslaget har til formål at sikre, at indeståender på de såkaldte fritvalgsordninger, som blev indført ved overenskomsterne på LO og DA's område i 2007, fremover skal kunne dækkes uden for det udbetalingsloft, der gælder for Lønmodtagernes Garantifond. Lovforslaget er fremsat med baggrund i Konkursrådets udtalelse af 10. juni 2009, hvor rådet anfører, at der er behov for en præcisering af reglerne i forhold til, i hvilket omfang indeståender på fritvalgsordninger er omfattet af konkurslovens § 95. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 29 om konkursloven.
Derudover indeholder lovforslaget en bemyndigelse til, at Lønmodtagernes Garantifond kan udvikle et digitalt system til boanmeldelse, som er obligatorisk for arbejdsgivere, kuratorer m.v..
Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2010.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 104 stemmer.
Partiernes ordførere
Louise Elholm (V), Leif Lahn Jensen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Per Ørum Jørgensen (KF) og Anne Marie Geisler Andersen (RV)