Luk

Luk
Luk

Luk

L 92 Forslag til lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet
Der etableres en fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Fonden skal fremme virksomhedsrettet innovation gennem grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse. Fonden skal have særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.
Fonden tilføres i alt 760 mio. kr. fra globaliseringsreserven i 2010-2012. Herudover vil 50 mio. kr., der blev afsat med erhvervspakken i september 2009, også kunne administreres af fonden.
Ved ændringsforslag, fremsat af økonomi- og erhvervsministeren blev der indsat en eksplicit hjemmel til, at regioner og kommuner kan medfinansiere projekter, og en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at fondens bestyrelse har mulighed for at kræve udbetalte tilskud tilbagebetalt ved væsentlig højere indtjening end forventet.
Lovforslag vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), Ole Vagn Christensen (S), Colette L. Brix (DF), Karsten Hønge (SF), Mike Legarth (KF), Morten Østergaard (RV), Frank Aaen (EL) og Villum Christensen (LA)