Luk

Luk
Luk

Luk

B 19 Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren.

Af: Pia Olsen Dyhr (SF), Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Beretning afgivet
Forslaget skulle sikre åbenhed i pensionssektoren. Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 166 fra folketingsåret 2009-10.
Et samlet Erhvervsudvalg udtaler i en beretning over beslutningsforslaget, at der skal stilles klare krav til pensionsselskaberne og andre aktører, der udbyder pensioner, til gavn for den enkelte pensionsopsparer. Derfor vil regeringen indgå en aftale med banksektoren, for så vidt angår puljeordninger, lignende den, man har med pensionssektoren, med henblik på at sektoren er i mål i forbindelse med årsrapporterne for 2011.
Kravene er:
– Der skal indføres oplysningspligt om simple nøgletal for prisen på at spare op til pension.
– Nøgletallene skal defineres ud fra både direkte og indirekte omkostninger.
– Fremme af fair konkurrence, ved at alle følger samme beregningsmetode.
– Prisen skal oplyses, inden pensionen tegnes.
Såfremt pensions- og banksektoren ikke på frivillig basis formår at leve op til ovenstående, er der enighed om at opfordre regeringen til at fremsætte lovforslag herom i folketingsåret 2011-12.
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Orla Hav (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Colette L. Brix (DF), Carina Christensen (KF) og Manu Sareen (RV)