Luk

Luk
Luk

Luk

L 146 Forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven gennemfører et nyt direktiv på investeringsforeningsområdet. Desuden indeholder loven en generel revision af lovgivningen om kollektive investeringsordninger m.v.

Der skal indføres nye regler om information til investorerne, og det forenklede prospekt skal erstattes af et nyt dokument med central investorinformation.
Loven indfører desuden en ny og hurtigere notifikationsprocedure for investeringsforeninger, der ønsker at markedsføre deres andele i en anden medlemsstat.

Loven giver også investeringsforvaltningsselskaber mulighed for at samle administrationen af formuerne i større enheder for at opnå stordriftsfordele.
Ved ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren blev pligten til opdatering af central investorinformation understreget og Finanstilsynet fik bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om indsendelse af dokumenter med central investorinformation.

Direktivet – også kaldet UCITS-direktivet - er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer.
Vedtaget 109 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, LA) 2 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Orla Hav (S), Colette L. Brix (DF), Karsten Hønge (SF), Tage Leegaard (KF) og Morten Østergaard (RV)