Luk

Luk
Luk

Luk

B 71 Forslag til folketingsbeslutning om bestilleransvar (kædeansvar).

Samling: 2011-12
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Beslutningsforslaget gik ud på at få indført et bestilleransvar.

Den, der bestilte en tjenesteydelse eller aftalte en entreprise, skulle i sidste ende kunne gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav fra leverandørens ansatte ved manglende løn (feriepenge, pension m.m.) og retmæssige krav fra myndighederne ved manglende skatteindbetalinger, moms og ATP-bidrag og overholdelse af anden lovgivning. Ansvaret skulle også gælde ved udlicitering af opgaven, og det skulle gælde alle led i kæden. Lovgivningen om bestilleransvar skulle desuden indeholde bestemmelser om sanktioner i form af bøder, fratagelse af muligheden for at drive virksomhed m.v. samt fastsætte en bagatelgrænse. Detailhandel skulle ikke være omfattet af reguleringen.

Forslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 40 fra folketingsåret 2010-11 (1. samling).
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Ane Halsboe-Jørgensen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Finn Sørensen (EL), Joachim B. Olsen (LA) og Mai Mercado (KF)