Luk

Luk
Luk

Luk

L 129 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Godkendelse af specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Formålet med loven er at inkludere flere børn i folkeskolen.

Loven giver børne- og undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til børn, der af de sociale myndigheder i bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune.

Det forventes, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler om, at beliggenhedskommunen skal inddrage bopælskommunen (den anbringende kommune) i de tilfælde, hvor man foreslår, at barnet henvises til specialundervisning i dagbehandlingstilbuddet eller på anbringelsesstedet. Bopælskommunen får dermed mulighed for - ud fra sit kendskab til barnet - at foreslå, at barnet i stedet henvises til et undervisningstilbud i folkeskolen.
Vedtaget 103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 8 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Karen Ellemann (V), Troels Ravn (S), Alex Ahrendtsen (DF), Annette Vilhelmsen (SF), Lotte Rod (RV), Lars Dohn (EL), Merete Riisager (LA) og Mike Legarth (KF)