Luk

Luk
Luk

Luk

L 93 Forslag til lov om ændring af fiskeriloven.

(Rådgivende udvalg, fiskeri af laks i visse vandsystemer, EU-pointsystem for alvorlige overtrædelser, beslaglæggelse af fiskeredskaber m.v. og straffemyndighed for visse eksterritoriale overtrædelser).

Af: Fødevareminister Mette Gjerskov (S)
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet
Loven indfører et sanktionssystem, hvor der tildeles point for visse alvorlige overtrædelser af de regler, som er omfattet af begrebet »IUU-fiskeri« (illegal, unreported and unregulated).
Point knyttes i henhold til EU-retsakterne til et fiskerfartøj og kan i yderste konsekvens medføre, at myndighederne tilbagekalder fiskerilicensen, dvs. retten til at fiske erhvervsmæssigt med fartøjet.
Endvidere indføres en dansk straffemyndighed for danske statborgeres deltagelsse i IUU-fiskeri, uanset hvor i verden overtrædelsen er sket.
Formålet med loven er at sikre fornøden og korrekt sammenkædning af EU-forordningerne med dansk ret.
Vedtaget 97 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, LA, KF) 13 stemmer imod forslaget (DF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Esben Lunde Larsen (V), Bjarne Laustsen (S), René Christensen (DF), Camilla Hersom (RV), Per Clausen (EL), Mette Bock (LA), Lene Espersen (KF) og Sjúrður Skaale (JF)