Luk

Luk
Luk

Luk

L 157 Forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne.

(Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet
Loven ændrer organiseringen af de nuværende fem statsforvaltninger til én myndighed, som stadig skal varetage den regionale statslige forvaltning tæt på borgerne, særlig inden for familieretsområdet. Loven giver derudover ægtefæller, som er enige om, at de vil skilles, ret til at blive skilt med det samme i stedet for først at være separeret i 6 måneder. Loven forkorter desuden separationsperioden for ægtefæller, som ikke er enige om at blive skilt, fra 1 år til 6 måneder, og den forkorter klagefristen i sager om børne- og ægtefællebidrag fra 1 år til 4 uger. Endelig indeholder loven regler om gebyrer i sager om separation, skilsmisse, vilkårsforhandling og ændring af underholdsbidrag til børn.

Loven udmønter en del af den politiske aftale om statsforvaltningernes struktur, som blev indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finansloven for 2013.
Vedtaget 60 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, LA) 47 stemmer imod forslaget (V, DF, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Jacob Jensen (V), Simon Kollerup (S), Mette Hjermind Dencker (DF), Marlene Borst Hansen (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Finn Sørensen (EL), Leif Mikkelsen (LA) og Mike Legarth (KF)