Luk

Luk
Luk

Luk

L 157 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven.

(Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps og om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.).

Af: Forsvarsminister Nicolai Wammen (S)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Hovedformålet med loven er at præcisere den planlægningsforpligtelse, der gælder for de statslige myndigheder på beredskabsområdet, og at tilvejebringe en hjemmel til at fastsætte regler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og de tilskud, der ydes til disse. Begge dele er led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, der blev indgået den 12. november 2012 mellem den daværende regering (S, RV og SF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Herudover indeholder loven en række justeringer og præciseringer af beredskabsreglerne, bl.a. indgår elementer vedrørende redningsberedskabets indsættelse i udlandet.
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Annette Lind (S), Hans Christian Thoning (V), Marie Krarup (DF), Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Leif Mikkelsen (LA) og Tom Behnke (KF)