Luk

Luk
Luk

Luk

L 168 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om forpligtende kommunale samarbejder.

(En tidlig forebyggende indsats m.v.).

Af: Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen (RV)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Loven er en del af aftalen om tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier, som støtter den tidlige og forebyggende indsats i kommunerne og bidrager til at øge børns og unges trivsel.

Lovens formål er at gøre det tydeligt i serviceloven, at kommunerne har pligt til at sørge for en tidlig og forebyggende indsats, ved at formulere servicelovens § 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf. Bestemmelsen skal understrege, at det er vigtigt med en forebyggende indsats, og samtidig give eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af.

Loven giver også mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte, så udsatte børn og unge, som ellers ikke deltager i fritidsaktiviteter, får mulighed for at deltage i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn og unge.

Loven skal træde i kraft den 1. oktober 2014.
Vedtaget 109 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Anne-Mette Winther Christiansen (V), Karin Nødgaard (DF), Zenia Stampe (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Pernille Skipper (EL) og Thyra Frank (LA)