Luk

Luk
Luk

Luk

L 87 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

(Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet
Formålet med loven er at sikre ligestilling i forhold til patientrettigheder i sygehusvæsenet for mennesker med psykiske lidelser og mennesker med fysiske (somatiske) sygdomme. Ændringerne vil indebære, at psykiatriske patienter bliver omfattet af gældende regler om ret til hurtig udredning, at begrænsningen i psykiatriske patienters ret til frit sygehusvalg ophæves, og at psykiatriske patienter bliver omfattet af gældende regler om somatiske patienters ret til udvidet frit sygehusvalg.

I forhold til patienter, der er anbragt på psykiatrisk afdeling i henhold til retsplejeloven eller straffeloven eller anbragt på Sikringsafdelingen i henhold til et farlighedsdekret, vil der fortsat være visse begrænsninger i adgangen til frit sygehusvalg.

Loven betyder, at der i sundhedsloven bliver ét samlet regelsæt for alle patienter, der henvises til udredning og behandling i sygehusvæsenet.
Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Jane Heitmann (V), Liselott Blixt (DF), Camilla Hersom (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix (EL), Benedikte Kiær (KF) og Mette Bock (LA)