Luk

Luk
Luk

Luk

L 150 Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder.

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget etablerer en ny tilskudsordning til lempelser af betaling af PSO i virksomheder med et stort elforbrug. Hovedformålet er at sikre, at virksomheder med et stort elforbrug ikke belastes af betaling af PSO i en sådan grad, at deres konkurrenceevne svækkes, og samtidig fremme energieffektivisering i virksomhederne. Der oprettes en tilskudspulje på 185 mio. kr. pr. år i perioden 2015-2020, hvorfra de pågældende virksomheder kan få støtte til betalingen af PSO til elektricitet, hvis de indgår en aftale om energieffektivisering.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Thomas Danielsen (V), Mikkel Dencker (DF), Andreas Steenberg (RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA)