Luk

Luk
Luk

Luk

L 151 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning.

(Justering og udskydelse af engrosmodellen og udskydelse af leveringspligten).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Formålet med lovforslaget er at justere og udskyde den såkaldte engrosmodel for detailmarkedet for elektricitet, der blev vedtaget i 2012. Engrosmodellen betyder, at elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører på elmarkedet, som har den primære kontakt til kunderne og udsender en samlet regning til forbrugeren. Justeringen skyldes, at der har vist sig praktiske vanskeligheder med at gennemføre en forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes indbetalinger af elafgifter til told- og skatteforvaltningen.

Udskydelsen af idriftsættelsen af engrosmodellen til den 1. april 2016 sker for at give fornøden tid til en sikker gennemførelse af tilpasninger af it-systemer og administrative procedurer.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, EL, KF, ALT), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Thomas Danielsen (V), Mikkel Dencker (DF), Andreas Steenberg (RV), Steen Gade (SF), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA)