Luk

Luk
Luk

Luk

L 181 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Indførelse af fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi, ændring af bedømmelsesordning ved folkeskolens skriftlige prøver m.v.).

Af: Undervisningsminister Christine Antorini (S)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget indføres en ny bunden praktisk-mundtlig fælles prøve i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i 9. klasse som erstatning for den nuværende bundne praktisk-mundtlige prøve i faget fysik/kemi. Med forslaget etableres en ny skriftlig prøve i faget fysik/kemi, der skal indgå i gruppen af udtræksfag placeret i fagblokken naturfag på linje med de nuværende skriftlige udtræksprøver i biologi og geografi.

Forslaget medfører, at prøver med skriftlig besvarelse på 9. og 10. klassetrin fremover alene bedømmes af én statsligt beskikket censor.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 106 (V, S, DF, RV, SF, EL, KF), imod stemte 6 (LA, ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Anni Matthiesen (V), Annette Lind (S), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Vigsø Bagge (SF), Rosa Lund (EL), Daniel Rugholm (KF) og Merete Riisager (LA)