Luk

Luk
Luk

Luk

L 22 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Genbeskikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra public service-puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerindberetningspligten, ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer m.v.).

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Med lovforslaget gennemføres de dele af medieaftalen for 2015-2018, som blev indgået af alle Folketingets partier den 26. juni 2014, og som kræver lovændringer.

Der indføres en ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer, begrænsning i adgangen til genbeskikkelse af DR's bestyrelse og de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, afskaffelse af medielicensen for erhvervsvirksomheder og afskaffelse af forhandlernes forpligtelse til at indberette salg og udleje af licenspligtige apparater til DR. Adgangen til af public service-puljen at kunne yde støtte til radioprogrammer afskaffes, og der indføres mulighed for, at der af public service-puljen kan ydes tilskud til tv-programmer på video og on demand-tjenester.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Troels Ravn (S), Ellen Trane Nørby (V), Morten Marinus (DF), Zenia Stampe (RV), Lars Dohn (EL), Özlem Sara Cekic (SF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF)