Luk

Luk
Luk

Luk

L 51 Forslag til lov om ændring af bogføringsloven.

(Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lovforslaget ændrer reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale, så regnskabsmateriale i elektronisk form fremover kan opbevares i udlandet uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte krav. Det væsentligste krav er, at der skal være onlineadgang til det regnskabsmateriale, der opbevares i udlandet, så myndighederne til enhver tid kan få adgang til materialet fra f.eks. en computer i Danmark, ligesom systembeskrivelser og adgangskoder skal opbevares i Danmark.

Formålet med lovforslaget er at tilpasse de gældende regler i bogføringsloven, så de bliver tidssvarende i lyset af den digitale udvikling, og samtidig skabe administrative og økonomiske lettelser for virksomhederne.

Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Preben Bang Henriksen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Ida Auken (RV), Steen Gade (SF), Frank Aaen (EL) og Joachim B. Olsen (LA)