Luk

Luk
Luk

Luk

B 151 Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i afgasset biomasse fra biogasanlæg.

Samling: 2015-16
Status: Bortfaldet
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre, at der stilles de samme grænseværdikrav for tungmetaller til alle former for gødskning, som der i dag stilles til industri- og renseanlægsslam.
Dette skal ske ved at indføre kontrol af husdyrgødning fra landbruget og afgasset biomasse fra biogasanlæg og i den forbindelse sikre

– at der tilrettelægges et måleprogram for indholdet af zink og kobber, så der sikres et fortløbende overblik over niveauerne af disse stoffer i fødevarer, på udbringningsarealer, i dyreliv samt i vandmiljøet,

– at der på grundlag af den opdaterede viden snarest fastlægges generelle regler for, hvor store mængder tungmetaller der må tilføres jord, og

– at der indføres en overgangsordning for begrænsning af tungmetaller i landbruget, som tilsikrer, at de berørte landmænd ikke kommer i klemme mellem gamle og nye regler.

Beslutningsforslaget fremsættes med henblik på at skabe kontrol med mængderne af tungmetaller udledt i den danske landbrugsjord og natur.
Partiernes ordførere
Simon Kollerup (S), Pia Adelsteen (DF), Erling Bonnesen (V), Maria Reumert Gjerding (EL), Carsten Bach (LA), Christian Poll (ALT), Christian Poll (ALT), Johannes Lebech (RV) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)