Luk

Luk
Luk

Luk

B 65 Forslag til folketingsbeslutning om satsregulering af politikeres vederlag.

Samling: 2015-16
Status: Forkastet
Beslutningsforslaget har til formål, at folketingsmedlemmers, ministres, borgmestres og regionsrådsformænds vederlag fremover skal reguleres på samme måde som overførselsindkomster efter lov om en satsreguleringsprocent.

Desuden skal den mindreregulering af overførselsindkomster, der blev indført som følge af skatteaftalen fra 2012 med virkning for årene 2016-2023, ifølge beslutningsforslaget finde tilsvarende anvendelse for de pågældende politikere.

Endelig skal reglerne i lov om en satsreguleringsprocent om overførsel af midler til satspuljen ifølge beslutningsforslaget finde tilsvarende anvendelse, således at de samlede udgifter til vederlag til fuldtidspolitikere kommer til at indgå i beregningsgrundlaget for satspuljen.
Forslaget blev forkastet. For stemte 13 (EL, SF), imod stemte 89 (S, DF, V, LA, ALT, RV, KF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Jeppe Jakobsen (DF), Søren Gade (V), Pernille Skipper (EL), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Josephine Fock (ALT), Martin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Søren Pape Poulsen (KF)