B 82 Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning.

Af: Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL)
Samling: 2015-16
Status: Beretning afgivet
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at indføre indberetningspligt for virksomheder, der via deres platform hjælper en skattepligtig med at udleje dennes bolig eller dele heraf, så SKAT automatisk får indberetning om, hvilke personer der har haft lejeindtægter via virksomhedens platform.

Der henvises i beslutningsforslaget til, at sammenlignelige virksomheder har en lignende pligt. F.eks. er udlejningsbureauer forpligtet til at indberette udlejeres fortjenester.

Skatteudvalget afgav den 25. august 2016 beretning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Jeppe Bruus (S), Dennis Flydtkjær (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Rune Lund (EL), Rune Lund (EL), Merete Riisager (LA), René Gade (ALT), Ida Auken (RV), Jonas Dahl (SF) og Brian Mikkelsen (KF)