Luk

Luk
Luk

Luk

L 160 Forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder.

(Udvidelse af tilskudskredsen for målrettet PSO-tilskud).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Lovforslagets formål er at udvide den eksisterende tilskudsordning til elintensive virksomheders betaling af PSO-afgift, så den også omfatter virksomheder, der kan dokumentere, at de er såvel handelsintensive som elintensive. Det vurderes, at der vil være tale om under 50 virksomheder inden for bl.a. gartnerierhvervet og fødevarefremstilling.

Lovforslaget gennemfører dele af en aftale om vækst og udvikling i hele Danmark, som blev indgået mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 9. februar 2016.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF, KF), mod stemte 16 (EL, ALT), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Søren Egge Rasmussen (EL), Villum Christensen (LA), Christian Poll (ALT) og Mette Abildgaard (KF)