Luk

Luk
Luk

Luk

L 24 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke).

Af: Justitsminister Søren Pind (V)
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet
Ifølge lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, der særskilt kriminaliserer, at en dansk statsborger eller herboende udlænding er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat.

Samtidig foreslås det særskilt kriminaliseret at hverve en dansk statsborger eller herboende udlænding til en sådan fjendtlig væbnet styrke eller offentligt at tilskynde en sådan person til at tilslutte sig en sådan styrke.

Endelig foreslås det at medtage ordet landsforræderi i overskriften til straffelovens kapitel 12, så det markeres tydeligt, at de alvorligste forbrydelser i kapitlet er udtryk for landsforræderi.

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part i (betænkning nr. 1556/2015).

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 111 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Trine Bramsen (S), Peter Kofod (DF), Preben Bang Henriksen (V), Pernille Skipper (EL), Henrik Dahl (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Josephine Fock (ALT), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Søren Pape Poulsen (KF)