Luk

Luk
Luk

Luk

L 157 Forslag til lov om betalinger.

Af: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet
Lovforslaget tilsigter at fremme udviklingen af innovative online og mobile betalingsløsninger og at øge sikkerheden om elektroniske betalinger.

Tredjepartsudbydere vil med lovforslaget kunne opnå tilladelse til at udbyde betalingsinitieringstjenester og kontooplysningstjenester. Ved elektroniske betalinger skal der fremover anvendes tofaktorautentifikation. Forretninger med betjent salg vil fortsat være forpligtet til at modtage kontanter som betaling, dog ikke i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 06.00. Reglerne om behandling af betalingsdata vil fremover kunne bruges til bl.a. opstilling af forbrugsoverblik, rådgivning og målrettet markedsføring.

Desuden bliver kravene for at opnå tilladelse til at udbyde betalingstjenester lempet for små virksomheder.

De eksisterende forbrugerbeskyttelsesregler videreføres i vid udstrækning.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, DF, V, LA, ALT, RV og KF), imod stemte 13 (EL og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Torsten Schack Pedersen (V), Pelle Dragsted (EL), Joachim B. Olsen (LA), René Gade (ALT), Martin Lidegaard (RV), Anders Johansson (KF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)